Udiverden.dk




Forside > Uddannelse > Videregående uddannelse > Praktikophold > - I en virksomhed

Praktik i en virksomhed

Du kan altid søge et praktikophold eller internship i en privat virksomhed i udlandet.

Mange får en praktikplads, fordi de kender nogen, der har en kontakt til en eller anden virksomhed i udlandet. Andre skaber kontakt i forbindelse med hovedopgave eller lignende.

Studenterjob kan også føre til et praktikophold i udlandet hos en samarbejdspartner eller moderselskab. Du kan altid søge uopfordret.

Mange danske virksomheder har filialer eller afdelinger i andre lande. Henvend dig til firmaerne herhjemme for at høre mere.

IAESTE er en udvekslingsorganisation, der har specialiseret sig i at formidle praktikophold inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder.

AgriVenture er et program, der tilbydes af International Agricultural Exchange Association (IAEA). Som navnet siger, er det landbrugspraktik, der tilbydes.

En anden mulighed for at finde praktikplads i en udenlandsk virksomhed er at henvende sig til AIESEC, en international studenterorganisation.

Praktik i USA giver unge danskere mulighed for at dygtiggøre sig inden for deres fag i USA og samtidig stifte nærmere bekendtskab med det amerikanske samfund og kultur. Men man skal have visum til praktikophold. Danmark-Amerika Fondet kan hjælpe med at få visum til de praktikanter, der passer ind i Fondets program. Fondet sørger for at de har de nødvendige forsikringer og kvalitetssikrer praktikopholdet og vejleder dig om ansøgning og ophold.

Din vejleder kan også hjælpe dig.

Sidst opdateret: 25-06-2012 14:25
 
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering | Bredgade 43 | 1260 København K | Tlf., fax & email | Privatlivspolitik