Udiverden.dk




Forside > Uddannelse > Ph.D i udlandet

Ph.D i udlandet

Ph.D står for Philosophiae Doctor og er en grad, man kan opnå, hvis man gennemfører en forskeruddannelse af ca. 3 års varighed efter afsluttet kandidatuddannelse.

Hvis du vil til udlandet enten som en del af en dansk ph.d.-uddannelse eller for at gennemføre en hel ph.d.-uddannelse, er der her en række muligheder for at komme af sted og få støtte hertil.

1. Ph.d.-ophold i udlandet som led i en dansk ph.d.-uddannelse

Hvis du allerede er i gang med en ph.d.-uddannelse i Danmark og ønsker at læse noget af den i udlandet, er det bedste du kan gøre at forhøre dig på dit institut eller den forskerskole du er tilknyttet om hvilke muligheder der er inden for dit fagområde, og om dit institut eventuelt har nogle samarbejdsaftaler med andre universiteter i udlandet. En anden mulighed er at undersøge støttemulighederne via Forsknings- og Innovationstyrelsens hjemmeside.

Du kan også få et overblik over, hvilke internationale muligheder der er, via det danske netværk for forskermobilitet: www.fi.dk/internationalt/eus7rammeprogramforforskning.

Til mindre forskningsophold i udlandet på 2-12 måneders varighed (max ét akademisk år) kan man søge kulturaftalestipendier til bestemte lande. Nærmere oplysninger kan findes på Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings hjemmeside.

2. Ph.d.-uddannelse i udlandet

Hvis du derimod ønsker at gennemføre hele din ph.d.-uddannelse i udlandet kan du søge oplysninger om dette ved at:

  • henvende dig direkte til de universiteter du er interesseret i og høre om mulighederne for at læse hos dem og om stipendiemulighederne
  • undersøge stipendiemulighederne hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI)
  • læse om mulighederne for at tage en ph.d.-grad i et af de andre nordiske lande på: www.nordforsk.org eller søge direkte på de nordiske uddannelsesinstitutioners kurser på: www.phdcourse.net
  • læse på EU's forskermobilitetsportal. Her kan du bl.a læse om de europæiske rammeprogrammer og stipendiemuligheder, herunder Marie Curie-stipendierne.
  • du kan også læse på EU's uddannelsesportal Ploteus. Her kan du søge på hvilke fag der udbydes på ph.d.-niveau på de enkelte institutioner i de forskellige EU-lande.
  • læse mere om ph.d.-muligheder i udlandet på Danske Universiteters hjemmeside. Danske Universiteter har indgået aftaler med en række lande om samarbejde og forskerudvekslinger, bl.a til USA, Kina, Japan, Sydafrika, Slovakiet m.fl. Derudover findes der også her information om Det Europæiske Universitet i Firenze (EUI) for ph.d.-studerende med en samfundsfaglig eller humanistisk kandidatuddannelse.
  • endelig kan du også læse om erhvervs-ph.d.-muligheder, som kan bruges i udlandet her

 

Sidst opdateret: 22-12-2011 11:51
 
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering | Bredgade 43 | 1260 København K | Tlf., fax & email | Privatlivspolitik